
Pia Olsen Dyhr understreger, at kritikken de seneste par dage ikke får hende til at ændring mening om ansættelsen af sin rådgiver.
Han kommer til at fortsætte, siger SF-formanden til pressen.
»Det kommer ikke til at ændre min beslutning.«
Der har ikke været nogen dialog med Lotte Kofoed inden ansættelsen, siger Pia Olsen Dyhr.
»Vi har taget det meget alvorligt og gået i dialog,« siger hun om det efterfølgende forlød, hvor Kofoed tog kontakt til partiet.
Formanden bekræfter, at der heller ikke har været en samtale med de øvrige kvinder, som rådgiveren Thomas Nystrøm skulle have krænket, inden hans ansættelse.
»Jeg kommer overhovedet ikke til at kommentere på nogen andres følelser. Det gør jeg ikke,« siger Pia Olsen Dyhr om kritikken fra Lotte Kofoed.
Hun understreger, at Thomas Nystrøm er ansat i ministeriet og ikke af SF.
Kan han deltage i SF-arrangementer?
»Det er noget af det, vores næstformand er i dialog med SF Frederiksberg om.«
Pia Olsen Dyhr understreger, at kritikken »bestemt påvirker hende«, men ikke ændre hendes beslutning.
»Hvis man angrer og viser, at man tager det alvorligt, så synes jeg, at man skal kunne komme tilbage.«
Hvor skal hensynet lægge?
»Jeg lytter, til det Lotte Kofoed har sagt. Jeg synes ikke, det er nogen nem situation at stå i, men jeg står på mål for min beslutning. Man skal have mulighed for at komme tilbage.«




