Dramatisk: Maria fik en fødselsoplevelse udover det sædvanlige.
 Privat

Da fødslen først gik i gang, skete alt i et svimlende tempo for Maria og samleveren Kim Andreas.

– Jeg frygtede virkelig fødslen i starten, men efter at jeg havde været på et fødselsforberedende kursus blev jeg begejstret. Jeg glædede mig virkelig til at opleve den råhed, som andre kvinder beskriver, fortæller 31-årige Maria Holmen.

I dag har roen sænket sig over huset, hvor hun og samboeren Kim Andreas Zachariassen bor sammen med deres datter Johanne på 7 måneder.

Som førstegangsfødende vidste Maria ikke, hvad hun gik ind til. Selvom hun forsøgte at møde det uden for mange forventninger, blev hun overrasket over sit eget fødselsforløb.

– På et tidspunkt følte jeg et strejf af panik. Jeg forstod simpelthen ikke, at fødslen var gået i gang, indrømmer hun.

Maria fortæller, at graviditeten gik fint, og at hun i starten var nervøs for at føde, men frygten blev mindre efter, at hun var på fødselsforberedende kursus. Privat

Tolkede signalerne som almindelige rygsmerter

Dagen før fødslen gik Maria tur med hunden. Hun bemærkede, at turen udløste lidt murren i ryggen, men hun tænkte ikke mere over det.

Da hun vågnede gentagne gange i løbet af natten med smerter, tænkte hun, at det sikkert bare var almindelige graviditetsgener.

Efterhånden som timerne gik, begyndte hun alligevel at undre sig over, om noget var i gære. Samleveren Kim Andreas tog på arbejde med en besked om at have telefonen i nærheden – hvis nu der skulle ske noget.

Men smerterne blev stærkere i løbet af dagen. Maria fandt frem ve-tælleren på telefonen, og det var tydeligt: Veerne var allerede tætte og langvarige.

Her er Maria med samboeren Kim Andreas og deres datter Johanne. Privat

Da hun ringede til fødeafdelingen, fik hun imidlertid besked om at vente. Som førstegangsfødende fik hun at vide, at det tager tid, men at hun skulle ringe igen, hvis veerne blev endnu hyppigere og kraftigere.

I mellemtiden sendte hun en tekstbesked til Kim Andreas om, at han skulle komme hjem nu. 

Fødte derhjemme

Veerne tog mere og mere til, men Maria tænkte alligevel, at det ikke var noget hastværk med at komme til hospitalet. Da Kim Andreas kom ind ad døren, sendte hun ham ud igen på tur med deres hund. 

Hun anede ikke, hvor langt i fødselsforløbet hun faktisk var.

Mens han luftede hunden, ringede Maria fødeafdelingen igen. Midt under telefonsamtalen begyndte hun pludselig at bløde. Så ændrede tonen i den anden ende sig, og hun fik at vide, at hun skulle komme på  hospitalet med det samme.

Få minutter senere gik vandet. Samtidig skyllede de første presseveer over hende med enorm kraft.

– Da var klokken 12.19, og Kim Andreas forstod med det samme, at han skulle ringe 112, fortæller Maria.

Efter fødslen hjemme blev Maria kørt til sygehuset, så hun og datteren Johanne kunne blive undersøgt. Privat

Med en jordemoder på højttaler indtog Kim Andreas rollen som fødselshjælper. Maria lagde sig på sengen. Heldigvis var hun i de tryggeste hænder, for Kim Andreas arbejder til daglig som sygeplejerske på akutmodtagelse og i ambulancetjenesten.

– Han gik nok lidt ind i jobrollen og formåede at berolige mig, da jeg egentlig var bange. Jeg havde mest lyst til at sidde på toilettet på grund af presseveerne, men han var bestemt og fik overtalt mig til at lægge mig på sengen. Samtidig var han utrolig støttende. Jeg kunne høre på hans stemme, at han var bekymret for mig, men hans krop og væremåde udstrålede en enorm ro, fortæller Maria.

Da lille Johanne var godt på vej ud, hørte de skridtene i gangen. Ambulancepersonalet og en jordemoder kom ind ad døren – nøjagtig 26 minutter efter at vandet gik.

– Jordemoderen placerede sin hånd roligt på mig. Det gav mig en fantastisk tryghedsfølelse lige før den sidste presseve, mindes hun.

Et uforglemmeligt øjeblik

Kort tid efter lå lille Johanne på sin mors bryst. Men der var ingen tid til at slappe af, for den nybagte familie måtte få tøj på og transporteres til hospitalet.

Da Maria rejste sig for at forlade soveværelset, mødte hun sin partners blik. Det øjeblik har brændt sig fast.

– Jeg åbnede øjnene og så min samlever græde for første gang i mange år. At se stoltheden lyse i hans øjne, samtidig med at vi hørte barnegråd. Det var helt magisk, siger hun.

Maria er glad for, at alt gik godt med hende og Johanne. Privat

Inde i ambulancen fik hun datteren lagt på sit bryst igen. Marias krop rystede ukontrolleret af det voldsomme adrenalinkick, og jordemoderen strøg hende beroligende over armen hele vejen til hospitalet.

– Det var en helt uvirkelig følelse. Man er forelsket, forvirret og fuld af adrenalin på én gang. Det er meget overvældende.

Vel fremme på hospitalet fik de den glædelige besked om, at både mor og barn havde det godt.

Kim Andreas indtog rollen som fødselshjælper, før ambulancen kom. Privat

Satte spor i dem begge

Når Maria ser tilbage på den dramatiske dag, lægger hun ikke skjul på, at oplevelsen har sat spor i dem begge.

– Det var en traumatisk og kaotisk oplevelse for os begge, og bagefter dukker tankerne op om, hvad der kunne være sket, hvis der opstod komplikationer. Men samtidig er vi så utroligt stolte over, hvad vi kunne udrette sammen. Det har helt klart styrket os som par. Det er næsten absurd, at noget så kaotisk også kan opleves så fint og roligt.

Fødselen blev ikke, som Maria havde forestillet sig, men hun sidder tilbage med en nyvunden respekt for sin egen krop og psyke.

– Jeg har lært, at jeg er meget meget stærk og sej, end jeg troede, selv når jeg mister al kontrol. Kroppen ved præcis, hvad den skal gøre, selv når alt går i rasende fart. Og så har jeg fået en endnu dybere taknemmelighed overfor min partner, og hvor uvurderlig hans støtte var, da det gjaldt som mest.

Her er Maria på sygehuset med datteren Johanne. Fødslen gik så hurtigt hjemme, at hun ikke nåede at tage et billede. Privat