

Skuespilleren Lise Baastrup og ægtemanden Jacob Dahl har fundet et nyt hjem til deres lille familie.
Lise Baastrup og ægtemanden Jacob Dahl har været på jagt efter det helt rigtige hjem til deres familie.
Og nu har de fundet deres kommende bolig.
Ægteparret har netop købt en ejerlejlighed på Frederiksberg til hele 14 millioner kr. Det fremgår ifølge SE og HØR af det tinglyste skøde.
Lise Baastrup og Jacob Dahl overtager deres nye bolig den 26. juni, så det varer altså ikke længe, før de kan flytte ind med deres to døtre, Laura og Elin.
Det var i starten af juni, at Lise Baastrup fik solgt sin lejlighed, der også ligger på Frederiksberg. Den blev solgt til ni millioner kr.
Voksede ud af den
Kort inden salget satte skuespilleren ord på, hvorfor hun havde valgt at sætte lejligheden til salg.
– Det er simpelthen, fordi, jeg tror, vi snart vokser lidt ud af den med de to børn, så vi håber lidt på, at vi forhåbentlig kan finde noget større, sagde Lise Baastrup i foråret til BILLED-BLADET.
Her forklarede hun også, at familien gerne ville blive boende på Frederiksberg og derfor ledte efter en bolig i samme område.
Parrets nye lejlighed er ifølge SE og HØR på 168 kvadratmeter fordelt på to etager.
Her får de fem værelser, to badeværelser og en altan.




