
Lady Marina Windsor er barnebarn af den nuværende hertug af Kent, prins Edward, der er fætter til afdøde dronning Elizabeth.
Foto: James Veysey/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Endnu et royalt bryllup er denne weekend fundet sted i Storbritannien.
Det er højsæson for bryllupper, og denne weekend er endnu et royalt bryllup løbet af stablen i Storbritannien.
To uger efter Peter Phillips og Harriet Sperling blev gift, er det lørdag Lady Marina Windsor og Nico Macauley, der har givet hinanden deres ja.
Lady Marina Windsor er barnebarn af den nuværende hertug af Kent, prins Edward, der er fætter til den nu afdøde dronning Elizabeth.
Hello! Magazine har dækket brylluppet eksklusivt og kan derfor vise billeder fra den store dag.
Ifølge mediet bar bruden en kjole designet af Larissa Von Planta, og til havde hun sat et diadem, der tidligere har tilhørt hendes oldemor, som bruden også er opkaldt efter.
Diademet har tilhørt prinsesse Marina af Grækenland og Danmark, og dermed var der en dansk forbindelse til det royale bryllup.
Med som gæster var brudens far George Windsor, jarl af St. Andrews, og moren Sylvana Tomaselli.
Hendes søskende Lady Amelia Windsor og Lord Downpatrick var også med på den store dag.





