Der var droner i luftrummet over Danmark i september, men hvor de kom fra er fortsat en gåde. Udskudt droneredegørelse rejser flere spørgsmål end den giver svar

Max pinligt. Bruus og Hyldgaard i fri dressur. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det svæver fortsat i vinden, om det var russiske droner, som drillede flere militære installationer i september.

Det står klart efter et særpræget pressemøde fredag i Forsvarsministeriet, hvor Forsvarets redegørelse for forløbet blev præsenteret.

Forsvarsminister Jeppe Bruus og forsvarschef Michael Hyldgaard tumlede rundt på nærmest alle spørgsmål. 

Men især spørgsmålet om, hvor dronerne kom fra, og hvem der mon havde sendt dem, fik d’herrer på glatis.

– De er en del af den påvirkning, der har fundet sted, forsøgte Michael Hyldgaard.

Ej i hånden
– Vi har ikke en fysisk drone i hånden, sagde Jeppe Bruus, da han bliver spurgt, om man kan have tillid til myndighederne, når de ikke svarer på, om de ved, hvor dronerne kom fra.

Selvom hverken forsvarsminister Jeppe Bruus eller forsvarschef Michael Hyldgaard kan svare på, hvem der sendte dronerne, brugte de to uheldige hovedpersoner alligevel en del tid på at betone hybridkrigen i Europa. 

– Vi er i en hybridkrig. Rusland laver hybridkrig mod Vesten. Vi ser det dagligt med cyberangreb og alt muligt andet, siger forsvarsminister Jeppe Bruus.

Regner den ud
Fra Hyldgaard lød samme kryptiske melding

– Ved I, hvem der står bag dronerne?

– Det har vi ikke nogen beviser, der kan attribuere. Men når vi lægger tingene sammen, så tænker jeg, at vi godt kan regne det ud, lød det på herligt mundret dansk fra forsvarschefen.

Enhver, der har set et godt retssalsdrama fra Hollywood ved, at den slags indicier og formodninger ikke ligefrem er nok til at sætte skurken bag tremmer.

Regeringen sætter nu lid til, at en undersøgelse fra Københavns Politi kan kaste en smule mere lys over sagen. 

Håb er åbenbart alligevel en strategi.

Fra sin fremskudte position i Bruxelles klapper Mette Frederiksen i hænderne over, at Forsvarets arbejde.

Selvfølgelig kan man have tillid til de danske myndigheder. Jeg er rigtig ærgerlig over, at der er nogen, der er lykkedes med at sætte spørgsmålstegn ved, om man kan have den tillid til danske myndigheder, sagde hun ifølge Ritzau.

Oppisket angreb

De manglende svar fra Bruus og Hyldgaard er bemærkelsesværdige, fordi både statsministeren, Mette Frederiksen, og daværende justitsminister, Peter Hummelgaard, var godt oppe at køre i efteråret. De var ikke bange for, at tale episoderne ind i den aktuelle konflikt mellem Vesten og Rusland.

I en videotale kaldte Mette Frederiksen hændelserne for ‘hybride angreb’.

– Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af, lød det blandt andet. 

– Ligesom terrortruslen blev en del af vores virkelighed efter 11. september, er hybride angreb blevet en del af vores nye virkelighed, lød det fra Hummelgaard nogle dage senere.

Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær konkluderer, at retorikken i efteråret var stærkt overdrevet.

– Hun har pisket en stemning op om, at det her er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig og har sagt, at det er vores 9/11. 

Der var nytårstale-stemning og alvor, da Mette Frederiksen ganske usædvanligt holdt tale til danskerne om dronehændelserne. Foto: Video/Statsministeriet

Stærkt overdrevet

– Altså en sammenligning med episoder, hvor der er døde et par tusinde mennesker, og det er stærkt overdrevet, synes jeg, siger Dennis Flydtkjær.

Simon Kollerup er partifælle med de to fyrrige ministre. 

På vej ind i Forsvarsministeriet lød det fredag som om, at han langede ud efter Hummelgaards og Frederiksens ordvalg.

– Jeg synes, det er godt, for vi skal allesammen lære, hvordan vi passer godt på både vores land, men også at det ikke går i selvsving, hvis der sker sådan en hændelse, sagde han.

I en sms til Ekstra Bladet understreger han dog, at ordene bestemt ikke havde adresse i Statsministeriet og omegn.

‘Jeg pegede ikke på myndigheder eller politikere, men mere på hele situationen i samfundet, hvilket jo er hybridkrigens formål,’ understreger socialdemokraten.

– Pinligt med pinligt på

Ekstra Bladets politiske kommentator Anders Langballe fælder dom over pressemødet i Forsvarsministeriet.

– Det var en syret forestilling. Jeg har set mange pressemøder i Forsvarsministeriet, men det her var et af de mest pinlige. Det var direkte pinligt, siger han og fortsætter:

– Hvis regeringen og Forsvaret ønskede at undgå misforståelser og utryghed med det her pressemøde, så har man fejlet big time.

– Jeg synes, regeringen står med et alvorligt problem, når Hummelgaard sammenlignede dronerne med 9/11 og Mette Frederiksen holdt en dybt alvorlig landsdækkende tale, hvor hun talte utrygheden op, siger Anders Langballe.

– Der bliver stillet klokkeklare spørgsmål. ‘Hvor kom de her droner fra?’ Det er det, folk vil vide. Og man kan heller ikke svare på, hvor mange gange man har skudt efter droner. Pinligt med pinligt på. Især når man har varslet alvoren dengang.

Forvirret forsvarschef

Et i forvejen kaotisk pressemøde, blev ikke mindre forvirrende, da emnet faldt på, hvilke tekniske beviser, der var for dronehændelserne. 

Først lød det fra forsvarschef Michael Hyldgaard, at det blandt andet var tekniske informationer, der var med til at slå fast, at der var droner over landet.

– Baseret på tekniske informationer og rapporter fra soldater så konkluderer Forsvaret, at der i flere tilfælde var tale om droner.

Men senere under pressemødet lød et andet svar. Konklusionerne var baseret på soldaternes øjne, måtte man forstå.

– Vi baserer vores konklusioner på soldaternes observationer. Det vil jeg godt lægge vægt på, lød det fra Hyldgaard.

Han fortalte på pressemødet, at Forsvaret i perioden 22. september til 6. oktober 2025 modtog knap 200 ‘særlige meldinger om luftobservationer fra Forsvarets enheder.’

Forsvarschefen ville dog ikke umiddelbart udpensle disse, men i redegørelsen fra Forsvarskommandoen lyder det:

‘Meldingerne spænder fra observationer af noget, der eksempelvis kunne have været et svævefly til andre eksempler, hvor der, baseret på soldaters rapporterede observationer samt tekniske informationer, i flere tilfælde har været tale om droner.’ 

Altså en blandet landhandel af flyvende ting og sager, som soldater har meldt ind.

Michael Hyldgaard talte også undervejs om termisk udstyr, som led i opklaringen. Men så trak han igen i land.

– Hvordan dokumenterer brugen af termisk udstyr, at der har været droner?

– Det er jo ikke et spørgsmål om at dokumentere. Det er et spørgsmål om at observere og rapportere. Og måske handle. Det er jo det, soldater gør.

Særligt en droneobservation ved øvelsesterræn Borris har skabt røre, fordi soldater skød op i luften med håndvåben efter det, de så..

På dette punkt var Hyldgaard dog fast i kødet. Soldaterne skød vitterlig efter en drone i 150-200 meters højde. Og ikke efter et kommercielt fly, der fløj næsten 3000 meter oppe.