Louisa Lorang er pavestolt af datteren, som er blevet student: Stor fest og udlandsrejse venter

Louisa Lorangs datter er blevet student.
Foto: Privat

Tv-kokken Louisa Lorang fejrer datterens store bedrift.

Studentertiden er over os, hvilket betyder, at en masse unge mennesker afslutter deres studentereksamen og skal videre ud i livet.

Og tv-kokken Louisa Lorang havde onsdag fornøjelsen af at se sin datter, Ester, få sin røde hue på.

Et stort øjeblik for den stolte mor, som glæder sig på datterens vegne.

Louisa Lorang og familien stod klar, da Ester var færdig med eksamen.
Foto: Privat

Til BILLED-BLADET fortæller tv-kokken, hvordan hun og familien skal fejre datterens store bedrift.

Vognturen lørdag i 35 grader skal fejres med ekstra vand og sodavandsis! Og selvfølgelig en stor familiefest senere på ugen, lyder det.

Ester blev fejret i godt selskab med sin familie, og det var Isak, som fik æren af at give sin søster huen på.
Foto: Privat

Men festlighederne stopper altså ikke her.

For Louisa Lorang og datteren fylder nemlig begge rundt, og det skal fejres med en tur langt væk fra Danmark.

– Vi skal fejre hendes 20-års og min 50-års fødselsdag til efteråret med en tur til Vietnam, fortæller hun.

Der er altså store begivenheder i vente for Louisa Lorang og hendes mand, Benjamin, og deres tre børn Ester, Isak og Maggie.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

error: Content is protected !!