Prinsesse Isabellas studentervogn lagde traditionen tro vejen forbi Amalienborg Slot, hvor de stolte forældre kong Frederik og dronning Mary stod klar.
Kong Frederik og dronning Mary havde gjort klar hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg til at tage imod prinsesse Isabella og hendes klassekammerater ved den obligatoriske studenterkørsel.
Studenterne myldrede ind i den private have bag palæet, hvor der med stor sikkerhed ventede et bredt udvalg af svalende drikkevarer og snacks.
Efter en halv times tid var det hele overstået, studenterne skyndte sig ud i den ventende vogn igen, og Frederik og Mary fik sendt studenterne godt afsted med vink og luftkys.

Luftkys til Isabella og studenterne fra dronning Mary, da de tager afsted efter besøg på Amalienborg.
Foto: Hanne Juul

Kong Frederik og dronning Mary vinker farvel til prinsesse Isabella og studenterne efter besøget på Amalienborg.
Foto: Hanne Juul


