
Måske ville han bare være gået hjem… lyder det.
Forsommeren 2026 har stået i Dirchs tegn.
Den folkekære skuespiller ville være fyldt 100 år 18. maj, og det er blevet fejret på forskellig vis.
Blandt andet med en fest på Nordisk Film og med en sammenkomst ved bronzestatueen af Dirch på Frederiksberg af familie, kolleger og hundredvis af fremmødte med taler og underholdning.
Derudover har der været flere programmer om ham i tv, og han er blevet hyldet på scener og ved små arrangementer i hele landet.
Hvordan han mon selv ville have haft det med fejringen?
Ville være gået hjem
Det spørger BILLED-BLADET Ghita Nørby og Daimi Gentle om i podcasten “Kvinderne i Dirchs liv”.
– Han ville være gået hjem, slår Ghita fast.
– Det er for voldsomt.
– Ja, han havde siddet lidt i hjørnet, og så havde han taget en taxa hjem… siger Daimi og tænker lidt:
– … eller også var han blevet kåd og var hoppet op på sin egen statue.
– Ja og gjort noget sjovt, foreslår Ghita.
– Altså, det kunne man faktisk aldrig vide… siger Daimi.
De to skuespillere synes uanset, at han fortjener opmærksomheden.
– Det må jeg sige ja til, siger Daimi.
– Ja, det synes jeg også, istemmer Ghita.
Du kan lytte til “Kvinderne i Dirchs liv” lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til dine podcasts på Spotify eller Apple Podcasts.
Du kan også høre afsnittet med Ghita og Daimi lige herunder.
