Dronning Mary var et kunstværk i sig selv: Strålede i rubiner arvet efter dronning Ingrid

Dronning Mary til indvielsen af “The Dome” ved ARoS i Aarhus.

Foto: Hanne Juul

Dronning Mary havde nok lagt mange tanker i sit look, da hun fredag aften sammen med kong Frederik deltog i indvielsen af installationskunstværket “The Dome” ved ARoS i Aarhus.

Den danske sommer viste sig fra sin bedste side, da kong Frederik og dronning Mary fredag aften ankom til ARoS i Aarhus.

Her skulle kongeparret deltage ved indvielsen af kunstværket “The Dome”, og i anledningen var Danmarks 54-årige dronning kunstfærdigt klædt på.

Dronning Mary var festligt klædt på i rødt og hvidt.

Foto: Hanne Juul

Dronning Mary var klædt i en rød nederdel med geometrisk print, der ifølge UFO No More er ny. Den er fra Natalia Gomez Studio, som er en spansk designer.

Til nederdelen havde Mary sat en hvid bluse fra Jesper Høvring, som hun har i mange farver og er noget af en favorit.

Masser af rubiner

Dét, der virkelig var værd at bemærke ved dronningens aftenlook, var de mange rubiner, hun havde sat til.

Således bar hun øreringe, hårsmykker, ring og armbånd fra det rubinsæt, som kong Frederik har arvet efter sin mormor dronning Ingrid.

De smukke rubinøreringe kan bæres i forskellige konstellationer, og denne aften bar Mary den “store udgave”.

Foto: Hanne Juul

Hårsmykkerne sidder smukt i den flot opsatte frisure.

Foto: Hanne Juul

Ring og armbånd står smukt mod nederdelens grafiske print.

Foto: Hanne Juul

Glitrende sko

Dronning Mary fuldendte sit flotte aftenlook med et par sko, som ikke er til at tage øjnene fra.

Stiletterne i glitrende tyl er fra Jimmy Choo.

Foto: Hanne Juul

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

error: Content is protected !!