
Prinsesse Marie er glad for sommerens festivaler.
Foto: Kaspar Wenstrup
Hvis der er noget prinsesse Marie elsker, så er det at gå til festival. Og i løbet af sommeren har hun to favoritter.
Prinsesse Marie bor til daglig i Washington D.C. i USA, hvor hun nyder hverdagen sammen med prins Joachim og deres to børn Henrik og Athena samt hunden Cerise.
Marie og familien plejer at nyde en del af sommerferien hjemme i Danmark, og flere år har Marie besøgt et par helt særlige festivaler.
Prinsesse Marie er mangeårig protektor for festivalen Copenhagen Cooking, som løber af stablen sidst i august.
Marie deltager traditionelt som protektor ved den officielle åbning og besøger udvalgte madboder og arrangementer, og sidste år havde hun børnene Athena og Henrik med til festivalhygge i Kødbyen i København.
Selve festivalen løber af stablen fra 21. til 30. august 2026 og byder på over 100 forskellige events fordelt over hele hovedstaden.
Marie sendte særlig hilsen
Prinsesse Marie sendte som protektor for Copenhagen Cooking i år en varm hilsen i forbindelse med festivalen:
“Jeg husker med glæde de gode stunder fra Copenhagen Cooking og de store smil, en skøn madoplevelse kan frembringe. God mad smager endnu bedre, når den nydes i godt selskab, og under Copenhagen Cooking er der masser af muligheder for
at sætte sig til bords, komme tættere på hinanden
og på én gang nyde både samvær, samtaler og smagsoplevelser.
Jeg er især begejstret for de mange madoplevelser, der præsenterer bæredygtige læsninger på fremtidens mad. Det er vigtigt, at vi alle tænker de kommende generationer ind i vores måltider, både når det gælder vores sundhed og et fælles ansvar for vores jords ve og vel.
Når det gælder fremtiden, ser vi også, at festivalen er med til at løfte unge kokke og det er pragtfuldt at se dem folde sig ud. Der ligger en stor fremtid og venter på dem.”
En anden begivenhed, der for prinsesse Marie betyder meget, er Tønder Festival, som hun er protektor for.
Den store musikfestival afvikles fra den 26. august til og med den 29. august.
Siden 2009 har prinsesse Marie været festivalens protektor.

