
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip
Foto: Hanne Juul
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia ønsker god sommer med et skønt billede af deres firkløver.
Sommeren er i den grad kommet til Danmark, og det samme gør sig gældende i Sverige.
Med et nyt billede ønsker prins Carl Philip og prinsesse Sofia alle en god sommer, men det er ikke dem selv, der er på fotoet.
I stedet har prinseparret delt et pletskud af deres fire børn, der iført redningsveste ser ud til at have en vidunderlig sommer.
Prins Alexander på 10 har sin lillesøster, Ines på et år, på skødet, mens prins Gabriel og prins Julian smiler sødt til kameraet.

