Dronning Mary vækker opsigt i udlandet efter familiefejring: Nu udtaler designeren sig

Dronning Mary var flot i spansk stil til sin datters studenterfejring.

Foto: Hanne Juul

Dronning Mary har på det seneste to gange vist sig i et moderne spansk mærke, hvilket der er blevet lagt mærke til i Spanien.
Dronning Mary bar ved prinsesse Isabellas studenterfejring på Øregård Gymnasium tirsdag en ny smukt broderet sommerbluse, der, ifølge Royal Fashion Police, er fra det spanske mærke IQ Collection.

Dronning Mary i en smart bluse fra IQ Collection.

Foto: Hanne Juul

Kun få dage forinden, fredag den 20. juni, viste hun sig ligeledes i nyt design fra mærket, da hun under sit besøg med kong Frederik på ARoS kunstmuseum i Aarhus bar en nederdel med flot geometrisk mønster fra IQ Collection.

Kongeparret på å ARoS kunstmuseum i Aarhus fredag.

Foto: Hanne Juul

Dronning Mary så chik ud i sin spanske nederdel.

Foto: Hanne Juul

At dronning Mary har valgt moderne spansk design vækker opsigt i Spanien, hvor magasinet Hola har skrevet en længere artikel om det og talt med designeren bag om, hvordan det er at se den danske dronning bære designet.

– Jeg var utrolig begejstret. At se en person med en så elegant og personlig stil vælge mærket er en enorm glæde. Og frem for alt er det en glæde, vi deler med hele vores team, fortæller designeren Inés Domecq fra IQ Collection til Hola.

IQ Collection blev grundlagt i 2020 af Virginia Pozo og Inés Domecq og er kendetegnet ved at skabe et tidløst og feminint design.

Også dronning Letizia har tidligere båret designet.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

error: Content is protected !!