Der dør så mange russiske soldater i Ukraine, at Vladimir Putin har svært ved at erstatte dem. Og tager drastiske midler i brug.

Den russiske præsident Vladimir Putin har problemer med at finde soldater til sin krig i Ukraine. Foto: Anastasia Barashkova/AFP/Ritzau Scanpix
Den russiske præsident Vladimir Putin har grund til at have en bekymret mine.
For udfordringerne står i kø for hans »særlige militære operation« i Ukraine, som rammer den russiske økonomi hårdt og har vigende opbakning i befolkningen.
Derudover har Ukraine vist sig i stand til med dronesværme og missiler at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet Moskva.
Oveni kommer så problemer med at rekruttere soldater til fronten i Ukraine.
Hvilket ifølge Berlingske har ført til, at det russiske militærs rekrutteringsofficerer og betjente fra den russiske Nationalgarde nu opsøger unge mænd på gaden for at indfange dem og tvinge dem til fronten i Ukraine.
Det har ført til panik i en række russiske byer i Penza-regionen sydøst for Moskva på grund af masseanholdelser.
På sociale medier bliver unge mænd advaret om, at de skal holde sig inden døre og ikke gå på gaden.
»I Penza bliver alle arresteret. Biler og offentlig transport bliver stoppet, mændene bliver samlet sammen og taget væk for at skrive kontrakt. Der er razziaer over hele byen,« skriver en Penza-indbygger ifølge Berlingske til organisationen »Flygt gennem Skoven«, der hjælper russiske mænd til at undslippe krigen i Ukraine.
Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller, at det er et symptom på et større problem for den russiske hær.
»Rusland har fået sværere ved at rekruttere. Der bliver simpelthen slået flere russere ihjel på slagmarken end landet kan nå at rekruttere. Også i Ukraine går myndighederne på gaden for at få soldater til fronten, men der accepterer man det i højere grad, fordi krigen er nærværende for alle ukrainere,« siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

Der mangler russiske soldater til fronten i Ukraine. Foto: Sergey Pivovarov/Reuters/Ritzau Scanpix
»Hvis ikke, man selv er direkte berørt, så er ens familie det, eller også kender man nogen, der er. I Ukraine accepteres det i højere grad som en nødvendighed.«
I Rusland er det anderledes.
»Her er krigen for størstedelen af befolkningen mere fjern,« siger han.
Vladimir Putin har siden fuldskalainvasionen blev indledt i februar 2022 haft brug for løbende at sikre nye soldater til fronten.
Dødstallene er da også voldsomme.
Det vurderes, at i alt 325.000 russiske soldater er døde i krigen. 875.000 er enten forsvundet eller sårede.
I perioder har de russiske dødstal været 1000 om dagen.
Det tilsvarende tal for Ukraine ligger ifølge estimater på mellem 100.000 og 140.000 dræbte soldater. De russiske tab er altså to en halv gange højere.
De høje dødstal skyldes blandt andet en taktik, hvor russiske soldater sendes afsted i bølger. Enten til fods eller på eksempelvis motorcykler – og helt uden panser, der kan beskytte dem.
Soldaternes primære opgave har blandt andet bestået i at være lokkemad for beskydning, så de ukrainske stillinger bliver afsløret og efterfølgende kan beskydes af russiske artilleri.
Ukraines udvikling af droner siden krigens start har ikke gjort det nemmere at være russiske soldat.
Forsvarseksperten Anders Puck Nielsen har tidligere fortalt til B.T., at der er en cirka fem kilometer bred zone langs fronten – et slags et ingenmandsland – hvor det er dronerne, der kæmper i krigen.
Her sendes russiske soldater ind uden anden beskyttelse end dronejammere, hvilket stort set er lig med den visse død.
I begyndelsen af krigen fik Vladimir Putin kanonføde til fronten ved blandt andet at give amnesti til fanger, der tog en tjans ved fronten.
Den private lejehær Wagner blev også brugt til det beskidte arbejde, men efter et mislykket kup i 2023 og det formodede drab på dets leder Jevgenij Prigozjin, er lejehæren blevet underlagt det russiske forsvar.
Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste SZRU blev der i første kvartal af 2026 indgået 70.500 militærkontrakter i Rusland, beretter tænketanken Institute for the Study of War (ISW) i en analyse.
Det svarer til 800-930 nye soldater om dagen mod 1200 i samme periode i 2025. Derfor har flere regioner hævet rekrutteringsbonusserne markant.




