
Det belgiske hof finder sig ikke i, at fremtrædende politkere deler AI-generet indhold med de kongelige.
Foto: Kurt Desplenter/AFP/Ritzau Scanpix
En belgisk borgmester delte en AI-generet video af dronning Mathilde. Det skulle han ikke have gjort.
Tidligere på ugen var Belgiens dronning Mathilde i Charleroi, hvor hun blandt andet besøgte universitetsområdet.
I den forbindelse mødtes hun naturligvis med byens borgmester Thomas Dermine, der efterfølgende er endt i lidt af en suppedas.

Belgiske HLN skriver, at borgmesteren delte en video af sit møde med dronningen på sin Instagram- og TikTok-profiler, men det var ikke en hvilken som helst video.
Det var en video lavet af den franske Instagram-profil Coucou Charles, der deler karikerede AI-videoer af politikere og andre berømtheder.
I videoen går dronningen ved siden af borgmesteren, og pludselig hopper hun op på et gelænder og rutsjer ned af det.
Borgmester Thomas Dermine delte videoen med en emoji, der blinker, og teksten “Hun chokerede mig”, men det er ikke faldet i god jord hos det belgiske hof.
Ifølge HLN tog kongeslottet kontakt til borgmesteren, og efterfølgende er videoen blevet fjernet fra hans sociale medier.
Det vides ikke, om det belgiske hof også har taget kontakt til Coucou Charles, men videoen figurerer stadig på den profil.

