
Prins Sverre Magnus og prinsesse Ingrid Alexandra forlader snart Norge.
Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix
Det norske kongehus har netop opdateret deres kalender, og det er med en stor og herlig nyhed om prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Den norske kronprinsfamilie har den seneste tid været nødsaget til at bremse alle kongelige aktiviteter på grund af kronprinsesse Mette-Marits tilstand, men efter hun i onsdags blev lungetransplanteret er de så småt begyndt at tage hul på arbejdet.
I dag vender kronprins Haakon således tilbage, da han deltager i et statsråd sammen med kong Harald, og nu viser det sig, at også prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus trækker i arbejdstøjet.
Det norske kongehus har netop opdateret deres kalender med herligt nyt om de to.
Den 22. juni klokken 20.00 (lokal tid) skal de således overvære VM-opgøret mellem Norge og Senegal, der bliver spillet i New Jersey.
Dermed forlader de altså snart Norge, hvilket samtidig må betyde, at det går godt med deres mor, Mette-Marit.
Udover den vigtige VM-kamp har Ingrid Alexandra og Sverre Magnus også en anden opgave i kalenderen i USA.
Den 23. juni besøger de sammen TINEs fodboldskole hos Gjøa fodboldklub (Gjøa Youth Soccer) i Brooklyn i New York.



