Sundhedsmedarbejder får skarp advarsel: Forsøgte at sælge information fra prinsesse Catherines lægejournal

Prinsesse Catherine afslørede i marts 2024, at hun havde fået kræft.

Foto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Information Commissioner’s Office, der er Storbritanniens datatilsyn, har udstedt en formel advarsel til en sundhedsmedarbejder, der ville videresælge information fra prinsesse Catherines lægejournaler.

I flere år har Information Commissioner’s Office (ICO), der er Storbritanniens datatilsyn, undersøgt en sag omkring databrud på London Clinic.

Her blev prinsesse Catherine behandlet i januar 2024, hvorefter det blev afsløret, at hun havde kræft.

ICO oplyser nu, at man har udstedt en formel advarsel til en tidligere sundhedsmedarbejder på London Clinic.

Vedkommende er blevet advaret for “bevidst misbrug af Prinsessen af ​​Wales’ private patientjournaler og for at have tilbudt at videregive dem for økonomisk vinding”.

ICO har også undersøgt, om der var nogle “bredere organisatoriske problemer”, der gjorde anledning til misbruget, men det har ikke været tilfældet vurderer ICO, der finder advarslen til den tidligere medarbejder for “den passende og forholdsmæssige håndhævelsesrespons”.

London Clinic oplyser, at de berørte medarbejdere i efterforskningen er blevet mødt med “disciplinære foranstaltninger”, ligesom de heller ikke vil tøve med strafferetlig forfølgelse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

error: Content is protected !!