Durek Verretts ord fik med det samme Märtha Louise til at reagere: Bare sig ja!

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett.

Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Durek Verrett var helt klar i spyttet, da han fik spørgsmålet, og han holdt fast, selvom hustruen, prinsesse Märtha Louise, forsøgte at få ham til at ændre kurs.

Alle i Norge vil sidde forventningsfuldt klar, når det norske fodboldlandshold natten til onsdag tager hul på deres første VM-slutrunde for herrer i 28 år.

Eller det vil sige næsten alle.

For Durek Verrett, der er gift med prinsesse Märtha Louise, har ingen intentioner om at følge med, når det går løs i USA, Canada og Mexico.

Det fortalte han, da TV 2 Norge mødte ham og Märtha Louise på en rød løber for nyligt.

Her blev han spurgt ind til, om han er fan af det norske fodboldlandshold, og svaret var klart: Nej!

Den afvisning fik dog hurtigt prinsesse Märtha Louise til at reagere.

Hun sagde med et smil, at Durek Verrett da bare skulle sige ja, men det nægtede han.

– Jeg kan ikke lide fodbold. Jeg vil ikke lyve. Jeg er autentisk, sagde han.

Herefter fik han spørgsmålet, hvorfor han ikke kan lide fodbold, hvortil han kort svarede, at det bare ikke er hans ting.

Dermed skal Erling Haaland, Martin Ødegaard og de andre norske fodboldstjerner ikke regne med Durek Verretts opbakning til VM.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

error: Content is protected !!